:: wikimiki.org ::

Individ

Individ

I jagtterminologi er et individ det enkelte stykke vildt. ---- Ved et individ (lat.: udelt, udeleligt) forstår man et levende væsen med bevidsthed, ønsker, behov og rettigheder. Overvejelser om individets rettigheder og pligter udgør en stor del af faget/emnet filosofi. Kategori:Filosofi ja:個人

Jagtterminologi

Jægere har en helt speciel Jagtterminologi, her er en liste med nogle af disse udtryk:

A

- Affangning
- Afskydning
- Afskydningsplan
- Anskudssted
- Apportering
- Apportør
- Avance

B

- Bagskud
- Bøjlespænder

C

- Cast off
- Cast on
- Choketube

F

- Fangstskud
- Fourageringssted
- Fært

G

- Gaffelbuk
- Gennemskud
- Give fangst

H

- Hammerless
- Hinter
- Hochstand
- Høstprincip

I

- Individ

J

- Jagtberettiget
- Jagtetikette
- Jagtkniv
- Jagtleder
- Jagtlejer
- Jagtmoral
- Jagtobjekt
- Jagtret
- Jagtsignal
- Jagtsæson
- Jagttryk

K

- Klapper
- Kravlejagt

N

- Nabopost

O

- Opsats
- Ordinat

P

- Pejling
- Prelle
- Prøveskydningsstempel

R

- Revir
- Rovdrift

S

- Seksender
- Skadevoldende vildt
- Skudafstand
- Skudhold
- Skudtegn
- Stand
- Standvildt
- Svejsarbejde
- Såt

T

- Terrænpleje
- Trykke
- Trække an

V

- Vildtparade Kategori:Jagtterminologi

Individ (jagtterminologi)

Individ er i jagtterminologi det enkelte stykke vildt. Kategori:Jagtterminologi

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden. Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet. Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.

Udtale

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai]. Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Se også

- Lægelatin og Gartnerlatin

Eksterne henvisninger

Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus

Generelle

- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]

Udtale, betydning og stavning

- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]

Kurser

- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]

Ordbøger

- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger] ---- Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia] Kategori:Antikken Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Latein ja:ラテン語 ko:라틴어 simple:Latin language th:ภาษาละติน zh-min-nan:Latin-gí

Bevidsthed

Bevidsthed er det at være bevidst om sig selv. Det ligger tæt opad begreber som sjæl og psyke. Opfattelsen af bevidstheden er forskellig inden for forskellige kulturer og religioner. Naturfolks opfattelse kan være anderledes end eksempelvis østlige kulturer, der igen er forskellig fra den vestlige kulturkreds. Mennesker kan også have ændrede bevidsthedstilstande, som gør dem i stand til at sanse på en anden måde. Dette kan eksemplevis ske under nærdøds-oplevelser eller i forbindelse med klarsyn.

Den dybdepsykologiske bevidsthedsmodel

klarsyn I illustrationen er vist en model over psyken ud fra den dybdepsykologiske model. De enkelte elementer som Personaen, Skyggen (psykologi), Anima/ Animus og Selvet er beskrevet i selvstændige artikler.

Bevidstheden

Indenfor dybdepsykologien er bevidstheden den del af psyken, som personens Jeg (ego) har kontakt med - er bevidst om, så at sige. Carl Gustav Jung opdelte i sin psykologiske typologi bevidstheden i 4 funktioner: tænkningen, intuitionen, følefunktionen og fornemmen (sansning). Endvidere opdelte han psyken i to indstillingstyper: den introverte (indadvendte) og den extraverte (den udadvendte). Mennesket kan således være introvert eller extravert tænketype, introvert eller extravert intutionstype og så videre.

Det ubevidste

Det ubevidste lag er ældre end bevidstheden. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser så at sige ind i bevidstheden. Det ubevidste er de dele af psyken, som Jeg'et ikke normalt har kontakt med. Jeg'et kan dog i dagliglivet momentvis få kontakt med ubevidste lag i psyken, fx når personen drømmer eller ved intuitive indfald. Under en personlig udviklingsproces (eksempelvis individuationsprocessen som Jung arbejdede med), er opgaven at få store dele af de ubevidste lag gjort bevidste, så Jeg'et og dermed personligheden kan vokse. Det ubevidste kan korrigere den bevidste indstilling på en konstruktiv måde Bevidstheden opdeles i det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste.

Det personligt ubevidste

Det personligt ubevidste omfatter indhold, som stammer fra personens komplekser og erindringer fra barndommen, men som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger og moralbegreber.

Det kollektivt ubevidste

Det kollektivt ubevidst omfatter ikke indhold af individuel karakter, men indholder aflejringer af menneskehedens typiske reaktionsmåder gennem tiderne af almenmenneskelig natur, uden hensyn til historisk eller etnisk oprindelse. Det kan være almenmenneskelige følelser og reaktioner på angst, forholdet mellem kønnene, forhold til forældre, fader- og moderfigurer, had, kærlighed, fødsel og død, det lyse og mørke princip og så videre. Mens Skyggen hører til de personlige bevidsthedslag, hører modsatkønnetheden (Anima/ Animus) til de kollektivt ubevidste lag i psyken.

Se også

Litteratur

- Grønkjær, Jytte Back, På vej til sig selv. Om konfrontation med det ubevidste i livsmidten, Hovedland 1994
- Vedfelt, Ole, Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer, Gyldendal 1996
- Vedfelt, Ole, Drømmenes dimensioner, Gyldendal 1989
- Jung, C.G., Jeg'et og det ubevidste, Gyldendal 1985
- Jacobi, Jolande, C.G. Jungs psykologi, Gyldendal 1963

Eksterne henvisninger

- [http://www.nidsci.org/articles/articles4.php National Institute for Discovery Science (NIDS): Consciousness Studies] Kategori:Psykologi Kategori:Filosofi kategori:Jungs psykologi ja:意識 simple:Consciousness

Filosofi

: Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik. Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter eller kan lide visdommen uden formelt at påstå at de besidder denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken. Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem filosoffer og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges det indført, at idealet for filosoffen er at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge tingene på ny og i dybden.

Emneområde

Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofien og matematikkens). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende en generalistuddannelse, og det er stadig en tendens, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv ophører med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som måske principielt ikke kan omdannes til emne for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed. Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag; som et eksempel kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag en filosofisk område tilknyttet (matematikkens filosofi for matematik, historiens filosofi for historie osv.). Samlet set behandles alt videnskab filosofisk under det underområde som kaldes videnskabsteori.

Selvforståelse

Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige. At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt. Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.

Genstandsområde

For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer: Teoretisk filosofi:
- Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
- Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?) Praktisk filosofi:
- Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er Meningen med livet ?

Discipliner

Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie. Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til. Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion. Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.

Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere. Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere. Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant. En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.

Se også

- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner

Eksterne henvisninger

- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique Kategori:Humaniora Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 10
- ja:哲学 ko:철학 ms:Falsafah simple:Philosophy th:ปรัชญา

Kategori:Filosofi

Kategori:Abstraktion Kategori:Humaniora Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner ja:Category:哲学 ko:분류:철학 th:Category:ปรัชญา

Upelluri

Upelluri w mitologi hetyckiej gigant, który na swoich barkach dźwigał stworzone przez starych bogów niebo i ziemię. Upelluri był tego nieświadomy nawet wtedy, gdy przy pomocy noża odzielono ziemię od nieba. Kategoria:Mitologia hetycka

wagi elektroniczne jastrz�bia g�ra pensjonat hotel madrid hosting last minute egipt

:: RELATED NEWS ::

Elektra (1962 film)
Elektra is a Greek film released in 1962, based on the play, Electra, written by Euripides. It was directed by Michael Cacoyannis, and it starred Irene Papas in the lead role as Elektra, and Yannis Fertis as Orestis. Lieutenant Colonel Charles-Michel d'Irumberry de Salaberry (1778 - 1829) was a French-Canadian nobleman who served as an officer of the British army in Lower Canada (now Quebec) and won distinction for repelling the American advance on Montreal during the

Northwest Company
The North West Company was a fur trading business headquartered in the city of Montreal in British North America. For many years their "Nor'Westers" competed, with increasing success, with the Hudson's Bay Company in what was to become the Canadian west. Tensions between the companies increased to the point where several minor skirmishes broke out and threatened to grow worse. The solution was a forced merger of the two c

Kentia palm
The Kentia palm or Thatch palm (Howea forsteriana) is endemic to Lord Howe Island. It is also widely grown on Norfolk Island. Its "fronds" or leaves grow up to 3 meters long. The Kentia palm is an elegant plant, and is popular for growing indoors, requiring little light. Out of doors, it prefers a tropical regio

Lana Wood
Svetlana Gurdin (born March 1, 1946), better known as Lana Wood, is an American actress and producer born to Russian Orthodox emigré parents. She is the sister of the late Natalie Wood and of Olga Gurdin. Lana W