Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Skagen

Skagen

Skagen er Danmarks nordligste by. Byen er kendt for sin fiskerihavn og et populært mål for turister. Her kan man se Den tilsandede kirke, besøge Grenen, der skiller Skagerrak fra Kattegat. Vil man se vidt, kan man komme op i Danmarks højeste fyrtårn Skagen Fyr og på en god dag se og opleve en natur, der er helt anderledes. En gruppe danske malere - Skagensmalerne - fandt lyset så specielt og spændende, at de bosatte sig i det høje nord og skabte mesterværker, som kan ses på Skagens Museum. Farven på husene er speciel - skagengul - og karakteristisk er de hvide kanter på tagstenene. En person fra Skagen kaldes en skagbo (ses også stavet "skawbo").

Se også


- Skagen Kommune

Ekstern henvisning


- [http://www.skagen-tourist.dk/ Toppen af Danmark - Skagen Turistforening] Kategori:Jyske byer

Turisme

Turisme kan både omfatte rene rekreationsrejser og rejser for at se og opdage noget nyt. Ordet bruges ofte nedsættende, især om den såkaldte masseturisme, hvilket nok hænger sammen med, at turisme i dag kan dyrkes af alle samfundslag, hvor den tidligere var forbeholdt de besiddende samfundslag. Mange mennesker bruger deres ferie på at være turister, og der er som følge heraf udviklet en lang række ferieformer af den såkaldte turistindustri. Turismen fremkom, da det blev muligt hurtigt at transportere mange mennesker over større afstande, og der er derfor en nøje sammenhæng med jernbanernes opkomst og den hurtige skibstrafiks udvikling. Turisme var i begyndelsen forbeholdt de meget velhavende, men i løbet af især sidste halvdel af det 20. århundrede har også middelklassen kunnet begynde at rejse, og det har betydet et kolossalt opsving i turistindustrien, som omfatter både rejsevirksomhed, hoteldrift, udflugtsarrangementer og megen anden afledt virksomhed. ferieform Når man er turist, er det et mål i sig selv at rejse og opholde sig på steder langt hjemmefra. Turisten kan være interesseret i det fremmede områdes kultur eller natur. Rige personer har altid rejst til fjerne dele af verden, ofte ikke med andet formål end at se kendte bygninger eller andre kunstværker, lære nye sprog eller opleve andre madkulturer. Den organiserede turisme er nu en stor industri mange steder på jordkloden. En række nationale økonomier er økonomisk fuldstændig afhængig af turismen.

Ordets historie

Ordet turist blev brugt på dansk før 1850 (bl.a. af Heiberg og Henrik Hertz). Af Folkeforbundet (forløber for FN) blev det første gang anvendt officielt i 1937. Her blev ordet defineret som betegnelse for mennesker, der rejser uden for landets grænser for en periode på mere end 24 timer. Selve turistindustrien er langt ældre. Turisme opstår, lige som hvilken som helst anden økonomisk aktivitet, når forudsætningerne for den er tilstede. Turisme har tre basale forudsætninger: 1937 Disponibel indkomst, det vil sige penge der kan anvendes, efter at de faste omkostninger er betalt. Tid, det vil sige fritid, som kan bruges på at rejse. Infrastruktur, det vil sige indkvarteringsmuligheder og transportmidler. Ordet tour fik generel anerkendelse i det 18. århundrede, da det engelske begreb "Grand Tour of Europe" blev en del af opdragelsen/dannelsen af uddannede og rige engelske gentlemen. Grand tour blev gennemført som afslutning på unge menneskers uddannelse. De rejste over hele Europa, men typisk til steder med kulturel eller æstetisk interesse, som Rom eller Alperne. De største britiske kunstnere fra det 18. århundrede gennemførte en grand tour. Det samme gjorde deres europæiske kollegaer som Claude Lorrain. Klassisk litteratur og kunst tiltrak folk til Rom og andre italienske byer.

Se også


- Rejse, rejsebureau, turistbureau, turistforening,transport, verdens lande Kategori:Turisme Kategori:Erhvervsliv Kategori:DK5 40.8 ja:旅行 ko:관광 ms:Pelancongan simple:Tourism th:การท่องเที่ยว

Grenen

]
Grenen.
Se større foto
Grenen
Billede:Sandormen.jpg
Se større foto
Sandormen kører turister helt ud på spidsen af grenen,
hvor man kan stå med en fod i hvert sit hav.
Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde, der er Danmarks nordligste punkt. Grenen dannes af sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige. Ved Grenen mødes to have - Vesterhavet og Kattegat, og det kan ses på bølgerne, der kommer fra hver sin side. Det skaber voldsomme strømforhold, hvorfor det er strengt forbudt og forbundet med livsfare at bade der. Man kan dog godt soppe og prøve at stå med en fod i Vesterhavet og en fod i Kattegat. Grenen er et utroligt smukt og populært udflugtsmål, mange turister flokkes i sommerhalvåret på grenens yderste spids, mange er fragtet derud med den populære Sandorm - traktorer med passagervogne, der kører i pendulfart fra parkeringspladsen ved Grenen kunstmuseum til Grenens yderste spids. Skagens Odde og Grenen er dog ikke kun populære blandt turister. Rovfugle flokkes her i træktiden om foråret. Stedet er Nordeuropas bedste observationssted for rovfugle under forårstrækket. Rovfuglene er svæveflyvere, der udnytter opvinde, der kun dannes over land. De krydser derfor helst ikke store strækninger af åbent vand, og fuglene, der kommer sydfra bliver derfor ledt langs kysterne hele vejen op til odden, hvor de flokkes før de krydser Kattegat de 65 kilometer over til Sverige, på vej op mod ynglepladserne nordpå. Der ses flest rovfugle på odden, hvis vinden er i sydøst. Ved vestenvind bliver fuglene presset længere østpå og vælger da en rute over Fyn og Sjælland istedet.

Henvisninger


- [http://www.sandormen.dk/ Sandormen.dk]
- [http://www.skagen-natur.dk/ Skagen odde naturcenter]
- [http://www.netnatur.dk/bruger/side_vis.pl/site=netnatur&omraade=Netfauna/Landskab/Arkiv/&side=Grenen%20har%20voksev%E6rk&state=side_bruger_vis Netfauna - Grenen har vokseværk]

Kattegat

Kattegat er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca. 30.000 km². I nord står det via Skagerrak i forbindelse med Nordsøen og i syd med Østersøen gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund. Mod vest har det desuden forbindelse med Nordsøen gennem Limfjorden. Kattegats nordlige grænse mod Skagerrak går ved en linje mellem Grenen og Paternosterskærene NV for Marstrand, og det afgrænses i syd mod Lillebælt af linjen Bjørnsknude-Æbelø, mod Storebælt af linjen Fyns Hoved-Røsnæs og mod Øresund af linjen Gilbjerg Hoved-Kullen. Navnet Kattegat stammer fra hollandsk og plattysk: Katt = kat og gatt = hul, idet kaptajnerne på skibe fra Hansestæderne og senere også fra Holland anså farvandet for vanskeligt at besejle på grund af de mange grunde og snævre passager. Kaptajnerne sagde derfor, at farvandet var snævert som et kattehul, hvilket også talrige gamle skibsvrag minder om. Øerne Anholt og Læsø med tilhørende grunde deler det nordlige Kattegat i Vester- og Østerrenden. Vesterrenden, som mellem Læsø og Jylland hedder Læsø rende, er lavest med største havdybder på 10-20 m og mange grunde med kun 6-9 m vand. Østerrenden er langt dybere, idet den ud for Marstrand er lidt over 100 m og sydpå over 50 m over lange strækninger. Også her ligger der dog grunde som f.eks. Fladen grund (6,5 m) og Lille Middelgrund (5,5 m). Kattegat syd for Anholt har en dybde på 20-43 meter, også med større og mindre grunde, som Store Middelgrund (6,5 m), Lysegrunden (6 m), Hasten grund (2 m) og Schultzses grund (3 m). Her ligger også øerne Hjelm ved den jyske kyst og Hesselø nord for Sjælland. De dybe dele fortsætter dels ned i Øresund og dels gennem Samsø Bælt mellem Samsø og Sjælland til Storebælt. I den sydvestlige del af Kattegat er farvandet meget afvekslende med dybe render, mange grunde og flere småøer. På den jyske kyst danner Kattegat indskæringerne Ålbæk bugt mod nord mellem Grenen og Frederikshavn og Ålborg Bugt mellem Stensnæs, Læsø og Djursland, hvorfra Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord udgår. Sydligere er det Ebeltoft vig, Århus bugten med Begtrup vig og Kalø vig samt Horsens fjord. Mod syd er indskæringerne Odense fjord og Sejerø bugt. Kattegats østlige kyst mod Sverige er en skærgårdskyst, hvor de største indskæringer er Älvefjorden, Kungsbackafjorden, Laholmsbukten og Skälderviken. Kattegat er i vore dage et særdeles opmålt og afmærket farvand, hvor alle grunde og rev er godt markeret ved hjælp af fyr eller bøjer. Til Kattegat løber Gudenåen fra Danmark, og fra Sverige udmunder Götaelven ved Göteborg samt elvene Lagan, Nissan, Ätran og Viskan fra Halland. I stille vejr er der i Kattegat en nordgående strøm af brakvand i overfladen og en sydgående, mere saltholdig strøm dybere. Saliniteten i Kattegat er onkring 20 promille, idet overfladevandet ligger mellem 16-21 promille og bundvandet på ca. 30-31 promille. Kattegat har meget ringe tidevand med en forskel på ebbe og flod på kun 10-30 cm. I mange vintre kan Kattegat være tiliset, men sjældent så meget, at skibsfarten helt ophører. Især det østlige Kattegat er en "hovedvej" for skibsfarten med stor trafik til farvandets største havn i Göteborg og på forbindelsen mellem Østersøen/Øresund (med Københavns havn) og Skagerrak/Nordsøen foruden en hel del lokaltrafik mellem farvandets havne. Der er desuden en del færgeforbindelser, som krydser Kattegat, hvoriblandt kan nævnes ruten Frederikshavn-Göteborg samt ruter til Norge fra København, Frederikshavn og Kiel. Kattegat har altid været et vigtigt fiskefarvand med fangst af især rødspætter, torsk, sild og makrel. Tidligere fangedes også en del tun, men det sker nu kun sjældent. Der foregår desuden fangst af hummer (jomfruhummer) ved Anholt og Læsø. Kattegat blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene – herunder også Østersøen – udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind.

Se også


- Øresund
- Storebælt
- Lillebælt
- Skagerrak Kategori:Danske farvande ja:カテガット海峡 simple:Kattegat

Skagens Museum

Skagens Museum blev stiftet i Brøndums spisesal i Skagen den 20. oktober 1908. Apoteker Victor Chr. Klæbel, hotelejer Degn Brøndum og malerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen blev valgt ind i den første bestyrelse. Opgaven var at samle kunstværker af skagensmalerne og skaffe økonomiske midler til opførelsen af en museumsbygning. I somrene 1907-1909 udstillede skagensmalerne i Teknisk Skole. Efter P.S. Krøyers død i 1909, blev hans bolig i Skagen Plantage taget i anvendelse som museum. I 1919 skænkede Degn Brøndum hotellets gamle have til Skagens Museum. Her påbegyndtes museumsbyggeriet i 1926 efter tegninger af arkitekt Ulrik Plesner. Byggeriet var finansieret af private og af fonde. De største bidragydere talte Degn Brøndum, Laurits Tuxen og Ny Carlsbergfondet. Den nye museumsbygning blev indviet den 22. september 1928. Museets samling bestod på det tidspunkt af ca. 325 kunstværker. Mange af dem var gaver fra kunstnerne. I 1981 blev udstillingslokalerne forøget med en tilbygning tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Jacob Blegvad. Samme arkitekt tegnede også museets seneste tilbygning, som blev indviet i 1990. Den blev opført med bistand fra Aage V. Jensens Fonde og forbedrede publikumsfaciliteterne i væsentlig grad. I 1997 flyttede museets administration ind i Teknisk Skole. I dag råder Skagens Museum over ca. 1700 kunstværker.

Eksterne henvisninger


- [http://www.skagensmuseum.dk Skagens Museum] Kategori: Danske kunstmuseer

Skagen Kommune

Skagen Kommune er en kommune i Nordjyllands Amt. Kategori:Danske kommuner

GMHC Gouda

right De Goudse Mixed Hockey Club (GMHC) is (her)opgericht op 17 september 1979 en is aangesloten bij de Koninklijke Nederlandse Hockey Bond (KNHB). GMHC is met meer dan 750 leden (begin 2005) en een sterke groei bij de jongste jeugd de grootste hockeyvereniging in de regio Midden-Holland en één van de grootste sportverenigingen in Gouda. Op termijn verwacht de GMHC een ledenaantal van achthonderd te behalen. Alle hockeyteams nemen deel aan door de KNHB georganiseerde competities. Zowel Heren 1 als Dames 1 speelt ook in het seizoen 2005-2006 in de eerste klasse; GMHC is daarmee de hoogst spelende club in de regio. Naast hockey in competitieverband biedt de club de mogelijkheid om deel te nemen aan trimhockey. Voor het spelen van wedstrijden en voor de training beschikt de vereniging in het Sportpark Groenhoven over een semi-waterveld met wedstrijdverlichting, een zandingestrooid kunstgrasveld met trainingsverlichting en een zandingestrooid kunstgras oefenveld dat tevens gebruikt wordt voor wedstrijden van de jongste jeugdteams.

Externe link


- [http://www.gmhc.nl Officiële website van GMHC] Gouda, GM categorie:Gouda

programy teksty kalorie ebay wadysawowo pokoje










































:: RELATED NEWS ::
231. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 231.

Seznam

Pehotni


- 231. strelski polk (ZSSR)

Artilerijski


- 231. polk korpusne artilerije (ZSSR)

232. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 232.

Seznam

Pehotni


- 232. strelski polk (ZSSR)
- 232. pehotni polk (Wehrmacht)
- 232. grenadirski pol
233. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 233.

Seznam

Pehotni


- 233. strelski polk (ZSSR)
- 233. pehotni polk (Wehrmacht)
- 233. grenadirski pol
234. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 234.

Seznam

Pehotni


- 234. strelski polk (ZSSR)
- 234. pehotni polk (Wehrmacht)
- 234. grenadirski pol
235. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 235.

Seznam

Pehotni


- 235. strelski polk (ZSSR)
- 235. pehotni polk (Wehrmacht)

Artilerijski


- Seznam polkov z zaporedno številko 236.

Seznam

Pehotni


- 236. strelski polk (ZSSR)
- 236. pehotni polk (Wehrmacht)
- 236. grenadirski pol
237. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 237.

Seznam

Pehotni


- 237. strelski polk (ZSSR)

Artilerijski


- 237. havbični artilerijski polk (ZSSR)
238. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 238.

Seznam

Pehotni


- 238. strelski polk (ZSSR)
- 238. pehotni polk (Wehrmacht)

Artilerijski


- Seznam polkov z zaporedno številko 239.

Seznam

Pehotni


- 239. strelski polk (ZSSR)
- 239. pehotni polk (Wehrmacht)
- 239. grenadirski pol
240. polk
Seznam polkov z zaporedno številko 240.

Seznam

Pehotni


- 240. strelski polk (ZSSR)
- 240. pehotni polk (Wehrmacht)
- 240. grenadirski pol
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org