:: wikimiki.org ::
| Sankthans |
Sankthans
Sankthans er den 24. juni. Sankthansaften afholdes derfor den 23. juni om aftenen. Nu om dage markeres sankthans både ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter antændelse af bålet, afbrænding af en tøjheks og en tale ved bålet. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet. Et fast indslag er Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers smukke
[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=drachmann1885a0 midsommervise] fra 1885: "Vi elsker vort land...".
Sankt Hans og sommersolhverv
Højtiden Sankthans er opkaldt efter Sankt Hans, der betyder "den hellige Hans" og er det danske helgennavn for Johannes Døberen. Han og Jesus delte året imellem sig, sagde de første kristne i hvert fald. Men når de skriftkloge havde beregnet, at Jesus var født den 25. december, hvorfor har Johannes så ikke fødselsdag den 25. juni? Fordi de skriftkloge udtrykte det anderledes. De sagde, at Jesus var født 6 dage før 1. januar, og Johannes 6 dage før 1. juli, altså 24. juni.
Den 24. juni er derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag), og derfor afholdes sankthansaften den 23. juni om aftenen. Det er en ældgammel skik at fejre midsommer og Sankthans var den vigtigste af midsommerens fester i Norden, med spil, dans og drik. Den 21. eller 22. juni er det sommer-solhverv med årets længste dag. Efter sankthans bliver dagene igen kortere, indtil vi når vinter-solhverv i december. Fejringen af sommersolhverv går langt tilbage til før kristendommen og derfor gjorde Kirken og øvrigheden i 1500-tallet, hvad de kunne for at stoppe resterne af de folkelige hedenske forlystelser.
Gamle traditioner og overtro
Ved sankthans er hele naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på årets længste dage. Sankthans er derfor også glædens fest. I tidligere tider mente de overtroiske, at kraften var nærmest magisk. Sankthansnat indsamlede kloge koner og kloge mænd (datidens læger) mange af de lægeurter, som de skulle bruge i årets løb til at kurere folk med, f.eks. den lilla-klokkede smukke plante fingerbøl (digitalis), som er dødbringende, hvis den indtages i større mængder, men som kunne hjælpe til at styre hjerteproblemer, hvis den blev brugt med let hånd. Lægevidenskaben har overtaget denne visdom. Netop en ekstrakt af fingerbøl indgår i medicin mod hjerteproblemer.
Mest kendt var Sankt Hans-urten (sedum telephium), der, mente man, havde den forunderlige evne, at den kunne varsle menneskers skæbne. I Thy blev den ligefrem kaldt spåblomst, i Sønderjylland levekål og på Fyn lykkeblomst, hvor lykke betyder "skæbne". Ritualet var, at pigen plukkede to sankthansurter, en for sig selv og en for den karl hun havde et godt øje til. Så satte hun urterne fast under en loftsbjælke. Voksede stænglerne nu mod hinanden, var det et godt varsel, men hvis de voksede fra hinanden, måtte hun prøve med et par nye sanskthansurter næste år. Iøvrigt er det hændt mere end én gang, at karlene har listet sig til at sno kæresteplanterne sammen! "Skjæmt" kaldte man det.
Som med mange andre mærkedage er der fra gammel tid knyttet mange vejrprofetier til Sankthans. For eksempel: "Regner det sankthansaften, da skal det regne 6 uger derefter." eller "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."
Men det mest forunderlige sankthansnat var det mirakuløse vand i de hellige kilder: Det blev forvandlet til medicin, troede man. Overalt i landet var der sådanne kilder, som man valfartede til. Nogle drak af vandet og andrede vaskede sig i det, og så overnattede man i øvrigt ved kilden. Pudsigt nok drikker danskerne den dag i dag kildevand som aldrig før. I 1985 f.eks. drak den danske befolkning 33 millioner liter! Traditionen med at besøge de rigtige kilder sankthansnat er nu næsten borte - i modsætning til bålene.
Kildebesøg og bålbrænding hørte nemlig sammen. Man sagde, at "man brændte sankthansblus" eller "glædesblus", og det foregik som regel på et højt punkt, så ilden kunne ses langt borte fra. Skæret fra bålene, som ofte blot var halmknipper sat på stager, var med til at holde alt ondt - hekse og onde magter - væk fra den højtidelige, næsten hellige midsommernat, troede man. Det er det Holger Drachmann skriver om i sidste vers af midsommervisen: "dem vil vi fra livet med glædesblus holde". Afværgebålet skulle, for at være særligt kraftfuldt imod de onde kræfter, antændes med såkaldt nødild, dvs. ild lavet fra bunden. Imens spillede de lokale spillemænd, og man sang og dansede, de gamle så på og frydede sig og børnene fik lov til at være længe oppe.
Heksen
På bålet er der idag traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks. Tøjheksen på bålet er en sen tradition, der først blev almindelig i det 20. århundrede. Denne tradition fortsætter afværgebålets funktion og den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige sankthansaften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til med rædselsfulde følger for mange kvinder (og mænd) i hele Europa. I Danmark blev den første levende "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark.
Men ellers er der ikke i nogen af de gamle beretninger - eller på de kendte malerier - om sankthansaften noget der tyder på, at man har brændt en heks på bålet. Det er først så sent som i 1920erne og 30erne, at sankthansbålet med tøjheksen bliver et grotesk og makabert minde om tidligere tiders heksebrændinger. I Sverige og Norge, hvor man også har midsommer- eller sankthansblus kender man ikke noget til sådanne moderne "heksebrændinger". Det gør man derimod i visse egne af Tyskland og Østrig, hvor man sankthansaften på et bål brænder, hvad man under ét kalder "Hexe" i betydningen "strådukke" klædt ud som et "skræmmevæsen". Det er også fra Tyskland, at ordet "Bloksbjerg" stammer. På tysk hedder det Brocken. Det ligger i Harzen og er områdets højeste top på 1142 m. Ifølge folketroen foregik heksenes forsamling med djævelen på Bloksbjerg enten skærtorsdag, valborgsaften eller sankthansaften.
Ude omkring i Europa kendes mange forskellige strådukker, der under forskellige navne - Judas f.eks. - og betegnelser er blevet brændt på bålet til forskellige tider af året. Men ingen "rigtige" hekse. I Danmark er det som nævnt først i 1920erne vi møder sankthans heksen. Det er på egnen omkring Kalundborg, hvor mange tyske arbejdere var beskæftiget på skibsværftet under 1. verdenskrig. Måske er det via dem, sankthansheksen er kommet ind i den danske midsommerfest? Det eneste vi imidlertid ved med sikkerhed er, at det er en ny tradition, og at den oprindelig er tysk.
Midsommervisen
Midsommervisen af Holger Drachmann stammer fra et teaterstykke. Visen blev så vidt vides første gang sunget til Sankt Hans til en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring 1900. Midsommervisen hører for danskerne med til en rigtig sankthansaften med bål - med eller uden heks - og fest. For de mere moderne findes den nu næsten lige så kendte udgave af midsommervisen, som Shu-bi-dua har komponeret, der går på en lidt anderledes melodi.
I danmark blev der officelt brændt 1000 "hekse" og i hele europa blev der brændt 50000 som hekse
Sankthans i Sverige
I Sverige har de været så kloge, at de fra 1953 lagde sankthansaften på en fredag. Her brændes ikke bål - det gør man i Sverige den 30.4 på "Vahlborgsmässoafton". Om fredagen danser man om "Midsommarstången" og synger. Og lørdag som er ren helligdag - sover hele Sverige rusen ud, og der festes slet ikke.
Se også
- mærkedag, højtid
- sommersolhverv, lyse nætter
- Religion
- advent, jul, juleaften, fastelavn, påske, pinse,
Litteratur om sankthans
Adam Øhlenschläger: Sanct Hansaften-spil (i Digte, 1803)
Kilder/henvisninger
- [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/ Historie-online.dk]
- [http://www.hannelindquist.dk/Hans/heks.htm hannelindquist.dk]
- [http://www.detsker.nu/sankthans/ dersker.nu/sankthans/]
- [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=oehlen2002012305 "I Skyggen vi vanke" fra Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil i Kalliope]
Anden betydning
Sankt Hans (Hospital)
Kategori:Religion
Kategori:Traditioner
23. juni23. juni er dag 174 i året i den gregorianske kalender (dag 175 i skudår). Der er 191 dage tilbage af året.
Paulinus dag. En munk, der omkring år 400 blev martyrdræbt på denne dato i den italienske by Nola.
Det er Sankt Hans aften.
Det er Luxembourgs nationaldag.
Kategori:Dage i juni
ja:6月23日
ko:6월 23일
simple:June 23
th:23 มิถุนายน
Johannes DøberenJohannes Døberen var søn af præsten Sakarias og Elisabet, som var i familie med Jesu mor. Var efter de kristne kilder at dømme sin tids mest betydningsfulde vandreasket. I denne egenskab døbte han Jesus i floden Jordan.
Han har givet navn til højtiden sankthans.
Kategori:ProfeterKategori:Bibelske personer
ja:洗礼者ヨハネ
ko:세례자 요한
23. juni23. juni er dag 174 i året i den gregorianske kalender (dag 175 i skudår). Der er 191 dage tilbage af året.
Paulinus dag. En munk, der omkring år 400 blev martyrdræbt på denne dato i den italienske by Nola.
Det er Sankt Hans aften.
Det er Luxembourgs nationaldag.
Kategori:Dage i juni
ja:6月23日
ko:6월 23일
simple:June 23
th:23 มิถุนายน
Midsommer
- Midsommer er et andet navn for sommersolhverv og er blevet fejret i umindelige tider.
- Midsommer den 24. juni kaldes også Sankt Hans efter Johannes Døberen, Sankt Hans aften afholdes om aftenen den 23. juni.
- Midsommer er også titlen på en dansk film fra 2003.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kirke (institution)
Kirke kaldes den statsanerkendte, kristelige institution.
I middelalderen var der ofte modstridende interesser mellem stat (kongen) og kirke (ærkebiskoppen).
Se også
- Kirke for andre betydninger.
- Religion
- nadvergudstjeneste, gudstjeneste, Messe (nadvergudstjeneste)
Eksterne henvisninger
- [http://sukonline.dk/blog/index.php?selmdr=4&selaar=2004&of=5 sukonline.dk: en analyse af kirke i postmoderniteten]
- [http://www.folkekirken.dk/leksikon/lex/lex.php?key=92 folkekirken.dk: Højmessen]
Kategori:Institution
1500-talletHundrede-tal: 1400-tallet - 1500-tallet - 1600-tallet
----
-----
1500-tallet består af årene
1500 til 1599,
der ofte forveksles med 16. århundrede bestående af årene
1501 til 1600.
å
Heks
Begrebet heks er kontroversielt. Heksen findes blandt begge køn, men særligt hyppigt som kvinder. Heksen er en ældgammel folkloristisk figur, som muligvis kan føres tilbage til stenalderen. Heksen repræsenterer seksualiteten og den farlige erotiske tiltrækning. En modsætning til kristendommens kyskhed og ærbarhed. I de gamle nordiske sagn red heksen på en ulv, og med en slange som tømmer, og slangen accepterer at blive brugt fordi heksen har magt over potensen, og ulven accepterer at blive brugt om ridedyr, fordi heksen har magt over dyret i mennesket. Jordmoderen er også en heks, som kan fremtrylle børn ud af kvinders maver, eller lade mor og barn dø. Heksen symboliserer ondskab og til sankthans brænder vi en dukke af som heks på bålet for at udrydde dette - vi sender hende og ondskaben med til Bloksbjerg, omend kun symbolsk.
Hekse har været jaget i mange århundreder - værst under inkvisitionen, hvor mange tusinde måtte lade livet på bålet i hele Europa. Man mistænkte hekse for at være i pagt med Djævlen og kaste onde øjne på folk, så høsten slog fejl, husdyr døde og sygdom spredte sig. En af de kendeste kvinder, der måtte lade livet på bålet, anklaget for at være heks var Jeanne d'Arc. En folkemindeforsker mødte i 1970 en dame, som kendte en navngiven heks, indtil da var den gamle heksetro levende.
Når man siger at hekse flyver på koste, så kommer det af, at man sagde at de red på en kost, når de gik over markerne med en potent kost strittende op imellem benene. Heksene gjorde det for at øge markernes frugtbarhed ifølge Margaret Murray, der blandt andet er kendt for at bruge forfalskede kilder.
Litteratur
Heksen optræder i mange historier og eventyr, f.eks. i Hans og Grethe, hvor hun er en grim (ond) gammel kone, der spiser de børn, som forældrene sætter ud i skoven, og hun bor i et forhekset hus. I mange tilfælde har hun en medsammensvoren i form af et dyr, oftest en sort kat. Heksen er magisk, hun kan trylle og er oftest ond. I andre historier optræder heksen dog som en smuk kvinde f.eks. i Snehvide, men hun er stadig ond. Der optræder også hekse i genren fantasy såsom Ringenes Herre og Harry Potter.
Videnskab
Inden for antropologien bruger man begrebet heks om en person, der uskyldig er anklaget for at udøve trolddom. Under hekseprocesserne i Europa var de anklagede ofte gamle, ensomme kvinder eller udstødte, men også kristne præster har været et almindeligt offer. Anklagerne har gerne lydt, at heksen har spist børn, gjort dyrene på en gård syge, eller mænd impotente. Heksen har således ikke fungeret som et symbol på seksualitet, men på ufrugtbarhed og ulykke.
I modsætning til den almindelige opfattelse var den katolske kirkes inkvisition ikke ude efter hekse, men derimod kættere. Faktisk var det et dogme i lange perioder af den katolske kirke, at der ikke fandtes hekse. Jeanne d'Arc blev brændt som kætter - ikke som heks. Der var dog hekse, der blev brændt af den katolske kirke i middelalderen og under renæssancen. Oftere var det dog en hob af mennesker, der greb til selvtægt. Der er gerne hysteri forbundet med heksejagt.
Den store heksejagt fandt altså ikke sted under inkvisitionen eller den spanske inkvisition. Den store heksejagt fandt tværtimod sted lige efter reformationen i de reformerte lande, hvor den katolske kirke ikke længere havde magt til at insistere på, at heksejagt var forkert - inklusive Danmark.
Den første kendte heks, der blev dømt til bålet i Danmark, blev brændt i Stege i 1540. Under hekseprocessen kaldet Køge Huskors (1612) blev mindst 15 hekse dømt til bålet. Der har ikke efterfølgende været noget, der tydede på, at de var skyldige. En heksejagt er grufuld - ikke romantisk. Den officielt sidste dømte heks var Anne Palles, der blev brændt den 4. april 1693. Senere er der dog sket flere lynchninger af hekse i Danmark til helt op i 1800-tallet. En af de berømteste heksesager var retssagen mod Maren Spliids i Ribe Ret. Hun blev dømt som heks den 9. november 1641. Selv så sent som i 1934 blev en mand anklaget for hekseri, han anlagde dog injuriesag og vandt.
Der er intet seriøst historisk belæg for, at der op gennem tiderne har været en fortsat sammenhængende eksistens af heksekulter. Faktisk har en sådan sammensværgelse kun været opfundet for at skabe frygt og rædsel. Men man kan finde vidnesbyrd op gennem historien på mennesker, der er blevet uskyldigt dømt for at udøve trolddom.
Kritik af Videnskaben
Videnskaben bygger meget på skriftlige kilder, og der forkommer ikke meget seksualitet i de støvende agter, da den normalt er sensureret bort. Men når det påstås, at hekse kan gøre mænd impotente, så må det også betyde, at hekse har magt over seksualiteten, og kan vælge om de vil gøre mændene potente eller impotente. Derudover er der meget stor forskel på dem, som i stilhed udnyttede folks overtro, og de ofte helt uskyldige, som blev brændt, og derfor optræder i de skriftlige kilder. Man havde ikke noget andet udtryk for seksualiteten end ordet ondskab. Datidens sprog manglede gloser.
Det siger sig selv, at en sammenhængende eksistens af heksekulter kræver at heksene kunne flyve, da de ellers ikke havde mulighed for at rejse så langt på kort tid, at de kunne samle sig i et større møde.
I øvrigt så forudsætter begrebet sort magi at der findes en hvid magi, som ikke var kriminel.
Inkvisition havde det med at brænde uskyldige som have tilstået under tortur, men som ikke ville bede om tilgivelse for noget som de ikke var skyldige i. Hvorimod dem, som tilstod alt og bad om nåde, og lovede aldrig at hekse mere, fik lov at gå. Inkvisition var på jagt efter en religion og efter andre menigheder end den katolske, ikke efter hekse som sådan.
Se også
- Heksemel
- Heksemælk
- Heksering
- Trolddom
- Troldkvinde
- Troldmand
- Magiker
- Magi
- Sort magiker
- Sort magi
- Wicca
- Asetroen
- Jeanne D'Arc Kætter, ikke heks.
Kilder/Henvisninger
- [http://www.wiccan.dk/ Wiccan.dk]
- [http://www.wiccadk.dk/ www.wiccadk.dk]
- [http://cyprianus.dk/ Netværk for Hekse i Danmark]
- [http://www.sa.dk/lak/saxo/heks/anne.htm Den sidste heks]
- [http://www.sa.dk/lak/saxo.htm Siden Saxo]
- [http://www.sa.dk/lak/default.htm Landsarkivet Sjælland]
- [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/fortsatte.htm Historie-online.dk: Heksetroen fortsatte]
- [http://billedtid.dk/druehyld/ Dannie Druehylds hjemmeside]
- [http://www.cyprianus.dk/ Cyprianus - Netværk for Hekse i Danmark]
- [http://www.acu-vejle.dk:7100/Historie/hekseforf.htm Hekse]
------
Bøger:
- Heksenes gud, Margaret Murray, H. Hagerups forlag, København 1953.
- English Literature in the Sixteenth Centyry, Ecluding Drama, C. S. Lewis 1954.
ja:魔女
Shu-Bi-DuaDansk Popgruppe dannet i 1973 i København.
Historie
Dannet i 1973 som videreudvikling af gruppen Passport, som i starten af 1973 udsender singlen Tomorrow/Everything's Wrong. Passport består af guitaristerne Michael Hardinger, Poul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen og bassisten Niels Grønbech. Gruppen udvides med sangeren Michael Bundesen og keybordsspilleren Jens Tage Nielsen, og gruppen udsender under dæknavnet Shu-Bi-Dua singlen Fed Rock/Tynd Blues, inden gruppen igen som Passport udsender singlen Change of the Guard/Highway of Living.
Som Shu-Bi-Dua får gruppen hurtig succes, og navnet Passport droppes helt. I 1974 udsendes det første album Shu-Bi-Dua. Efter indspilningen af det første album forlader Poul Meyendorf gruppen og erstattes af Claus Asmussen, der var tekniker på det første.
Siden har gruppen haft talrige udskiftninger. Kim Daugaard erstattede Niels Grønbech i 1977, Willy Pedersen erstattede Jens Tage Nielsen, og Kasper Winding erstattede Bosse Hall Christensen i 1981. I 1984 forlader Michael Bundesen bandet for at blive stationsleder på den københavnske tvstation Kanal 2, og Kasper Winding forlader samtidig bandet og erstattes af Paul Callaby. I 1987 indlemmes Jørgen Thorup i bandet som fast medlem, da Willy Pedersen forlader bandet. Jørgen var dog allerede med på kor på Shu-Bi-Dua 11 i 1985. Også i 1987 vender Michael Bundesen tilbage som forsanger, og samtidig indlemmes Søren Jacobsen i bandet. I 1988 erstatter Peter Andersen Paul Callaby som trommeslager, og kort tid efter forlader Søren Jacobsen bandet igen. Efter at have indspillet filmen Den Røde Tråd i 1989 holder bandet en længere pause for at dukke op igen i 1992 med singlehittet Sex Chikane. I årene imellem blev alle deres gamle udgivelser dog genudgivet på CD i 1990, og i 1991 blev også udsendt et opsamlingsalbum med titlen Stærk Tobak. I denne forbindelse oplevede de at spille live for 50.000 mennesker på Bellevue Strand. I 1997 forlader Michael Hardinger bandet efter 24 år. Han erstattes af Ole Kibsgaard, og i 2001 forlader Jørgen Thorup bandet og erstattes af Jacob Christoffersen. I 2003 fejres bandets 30-års jubilæum med den 10-dobbelt udgivelse Shu-Bi-Dua 200. I 2005 forlod Claus Asmussen Shu-Bi-Dua, kort efter (som den eneste) at have rundet 30 år uden afbrydelser i gruppen.
Medlemmer gennem tiden
- Michael Bundesen (vokal), 1973-1984, 1987-
- Michael Hardinger (guitar/vokal), 1973-1997 (+tekstforfatter/komponist og gæstemusiker 2005)
- Poul Meyendorff (guitar), 1973-1974
- Niels Grønbech (bas), 1973-1978
- Bosse Hall Christensen (trommer), 1973-1981 (+tekstforfatter 1985)
- Jens Tage Nielsen (keyboard), 1973-1981
- Claus Asmussen (guitar/vokal), 1975-2005
- Kim Daugaard (bas/vokal), 1977-
- Kasper Winding (trommer), 1981-1984
- Willy Petersen (keyboard), 1981-1986
- Paul Callaby (trommer), 1984-1988
- Jørgen Thorup (keyboard/vokal), 1987-2001
- Søren Jacobsen (keyboard/guitar), 1987-1988
- Peter Andersen (trommer/vokal), 1988-
- Ole Kibsgaard (guitar/vokal), 1997-
- Jacob Christoffersen (keyboard/vokal), 2001-
Diskografi
- Shu-Bi-Dua, 1974
- Shu-Bi-Dua 2, 1975
- Shu-Bi-Dua 3, 1976
- Shu-Bi-Dua 4, 1977
- 78'eren, 1978
- Shu-Bi-Dua 6, 1979
- Shu-Bi-Dua 7, 1980
- Shu-Bi-Dua 8, 1982
- Shu-Bi-Dua 9, 1982
- Shu-Bi-Dua 10, 1983
- Shu-Bi-Dua 11, 1985
- Shu-Bi-Dua 12, 1987
- Shu-Bi-Dua 13, 1992
- Shu-Bi-Dua 14, 1994
- Shu-Bi-40, 1994
- Shu-Bi-Dua 15, 1995
- Shu-Bi-Dua 16, 1998
- Shu-Bi-Dua 17, 2000
- Rap Jul og Godt Nytår, 2003
- Shu-Bi-Dua 18, 2005
Opsamlings- og live-udgivelser
- Shu-Bi-Dua's Værste, 197?
- Leif i Parken, 1979
- Duernes bedste, 1982
- Da mor var dreng, 1985
- Stærk tobak (3 dobbelt opsamlingsalbum), 1991
- Live og glade dage, 1994
- Shu-Bi-Læum, 1998
- Shu-Bi-Dua 200, 2003
- Sym-fo-ni-Dua, 2004
Kategori:Danske musikgrupper
SommersolhvervSolhverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.
De to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination, nordlig 21. juni eller 22. juni, sydlig 21. december eller 22. december.
På den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.
Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag.
Se også
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, Skt. Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator
Kategori:Astronomi
Kategori:DK5 52.2
Lyse nætterNår solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten, går aftendæmringen over i morgendæmringen, og natten siges at høre til de lyse nætter. I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august og med den største lysstyrke ved sommersolhverv den 21. juni, når solen står kun 11° under horisonten.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
- [http://www.dmi.dk/dmi/de_lyse_natter_begynder DMIs forklaring på fænomenet]
Se også
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator, årstid
Advent
Advent er de fire søndage før jul. Mere præcist søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent.
1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder ifølge det ovenstående på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december.
Se også
- Adventskalender
- Kirke
- Religion
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/Sange_og_salmer/ Sange og salmer]
Kategori:Jul
Kategori:Kristendom
ja:アドベント
Juleaften
Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab.
Den hedenske del af julen var før i tiden den eneste del af julen. Dengang fejrede man midvinteren, ligesom man stadig i dag fejre midsommeren ved Sankt Hans. Oprindeligt blev festen holdt i januar, og gik under navnet yule eller jol. Ordet er sandsynligvis sammensat af det germanske jara=år og alu=øl, hvilket samlet betyder årsøl.
Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk.
Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.
Historie
Julen går helt tilbage til oldtiden, hvor man holdt en række fester om vinteren imens landbruget lå stille. Festerne startede omkring den 15. januar, hvor dagene bliver længere.
Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras.
Tidligere blev lovovertrædelser og ufred straffet hårdere fra ca. juleaften og 3 uger frem. Denne periode blev kaldt julefred.
Juletraditioner
Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - nogle gange endda fra familie til familie, samt fra tid til tid.
Lille juleaften
Lille juleaften eller lillejuleaften (23. december) er aftenen før juleaften, to dage før juledag.
Mange danske familier har traditioner for lille juleaften f.eks.:
- Pyntning af juletræet
- Stege and til juleaften.
- Spise risengrød, da det alligevel skal laves til juleaftens risalamande.
- Drikke mørkt hvidtøl eller saftevand til risengrøden
Juleaften
Juleaften (24. december) er aftenen før juledag.
Mange danske familier har traditioner for juleaften f.eks.:
- Danse omkring et juletræ mens der synges julesalmer og andre julesange
- Dele gaver ud som har ligget under juletræet
- Spise stegt and eller måske flæskesteg
- Spise risalamande til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave
- Man ifører sig nissehuer, hvilket er en måde at hylde sine aner på, idet nisser er forfædrenes ånder; hjemmets tidligere beboere, såvel som man bloter til dem ved at stille grød frem.
Juledag
Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne uddeles om julemorgen (juledags morgen).
I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag.
Anden juledag
Anden juledag er 26. december. I Danmark er det traditionelt den anden største familie-julefrokostdag, kun overgået af juledag.
Andre juletraditioner
Religion/tradition
- Alf
- Advent (strengt taget ikke en juletradition, men begyndelsen på kirkeåret).
- De tre vise mænd (strengt taget ikke en juletradition, men helligtrekonger).
- Fe, Julebudskabet, Juleevangeliet, Julefest, Julefred, Julegave, Julegilde, Julegudstjeneste, Julehistorie, Julehygge, Julehøjtid, Julehøjtidelighed, Julekalender, Julekoncert, Julelege, Julemanden, Julemarked, Julemærke (folketro), Julesalme, Julesange, Julestjernen, Krybbespil, Helligtrekongerslys
Julepynt/tradition
- Engle, Fehår, Flagguirlande, Guirlande, Julebuk, Juledekoration, Julehjerter, Julekalender, Julekort, Julelys, Julemærke (frimærke), Julenisse, Julepapir, Julepynt, Julerose, Julesange, Julestads, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Juletræ, Juletræspynt, Juleudstilling, Kalenderlys, Krans, Kravlenisse, Kræmmerhuse, Mistelten (Viscum album)
Grantræ; siden oldtiden er man blevet facineret af dette stedsegrønne træ, og har samlet sig og festet omkring det, hvilket ses på adskillige helleristninger fra bronzealderen.
Julemad/juleslik/juledrik
- Brunkager, Gløgg, Honningkage, Julebagning, Julebryg, Juledrømme, Julefrokost, Julegris, Julegås, Juleknas, Julemiddag, Julesalat, Jødekager, Klejner, Pebernødder, Risalamande, Nisseøl
Andet
- Juleferie, Juleflue, Julehilsen, Juleindkøb, Julestress
- Luciaoptog (strengt taget ikke en juletradition, men Skt. Lucia)
- Mandelgave, Peters Jul, Rensdyret Rudolf
Se også
- Juleøen, Klejnehjul, Mærkedag, Fødselsdag, Religion, Nytår, Nytårsaften, Nytårsdag, Sne, Snemand
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/ Jul]
- dmoz: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/Sange_og_salmer/ Sange og salmer]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031221/NATUR/101090066 21.12.2003, Ing.dk: Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel] Citat: "...hvad der får os til at føle os mest »julede«, hvor termen er »Christmassy« på engelsk. Det var kombinationen » stearinlys, julesange og kanel«, der blev topscorer i forsøgene..."
- [http://www.dr.dk/Videnskab/viden_om/Programmer/138jul/Julemysterier.htm dr.dk, Viden om: Julemysterier - 09.12.2003]
- [http://www.bornholmsmuseum.dk/julesider/hedensk.htm Bornholms Museum: Hedensk jul] Citat: "...Den dag i dag er de flestes julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke...Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk...En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen...De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske..."
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=311 Jul - andre sider af julen] Alternative julesange og -digte, Artikler og sites på dansk/skandinavisk & engelsk. (Tidsskriftcentret.dk)
- [http://www.mindat.org/loc-30649.html mindat.org: Christmas Valley, Lake Co., Oregon, USA]
- Ukendt troværdighed: [http://www.fynhistorie.dk/nye/aserne/aserne19.htm fynhistorie.dk, Flemming Rickfors: Ase-folkets vandring - 19. Jólablót - juleceremonien] Citat: "...Vi har tidligere hørt at vintersolhverv begyndte den 20/21. december hvor denne aften kaldtes Moders Nat. Her begyndte så den fest der blev kaldt Jólablót eller juleceremonien....Vi har kilder der nævner 3 dage medens andre siger helt op til 12 dage...julevisit (jólavist)...julefrokost (jólaboð)...fredfyldt (jólafriðr)...Juleaften (jólaaptann) d. 21.-24. december...Jólnir - julemanden...Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder "Julens herre."...gavegivning (jólagjöf) af julemanden..."
- [http://people.howstuffworks.com/christmas.htm How Christmas Works by Marshall Brain]
Kategori:Danske_traditioner
Kategori:Jul
Kategori:Religion
Kategori:DK5 39.55
ja:クリスマス
ms:Krismas
simple:Christmas
Påske:Denne artikel handler i første række om den kristne påske. For den jødiske påske, se pesach.
----
pesach
Påske er den største jødiske fest og den vigtigste og ældste kristne fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk fest fra nomadetiden, hvor man fejrede foråret og kvægets frugtbarhed. Festen kommer muligvis fra udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om dengang blev det en tradition at spise lam hvert år den 14. april. Lammet skulle slagtes og spises i templet, men det blev efterhånden for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet. Jøderne har stadig den sidste del af ritualet bevaret i deres påsketradition.
Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er usikkert hvor langt tilbage denne tradition går. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder har fejret påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst enedes om at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Efter kirkemødet i Nicæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.
Det var i gammel tid tradition at man fastede 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten startede, festede man; de dage hedder stadig fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da man på denne dag i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Mariæ bebudelsesdag, hvor jomfru Maria af englen Gabriel fik at vide hun skulle føde Jesus.
jomfru Maria
Passionsugen eller den stille uge starter med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel (ifølge Matthæusevangeliet på to[!] æsler) for at fejre den jødiske påske, befolkningen stod da og viftede med palmegrene mens de tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier. Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene - også kaldet skær. Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret om lørdagen, på sabbatten. Denne dag lå alt stille, men næste dag - søndag var almindelig hverdag. Det var da man opdagede at Jesus ikke lå i sin grav, men var genopstået fra de døde. Påskedag fejres derfor som en glædens dag. 2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse af festen omkring påskedag.
Jesus viste sig efter genopstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske var det slut og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.
Beregning af påskedagens dato
Påskedag beregnes til at være første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Datoen bliver tidligst 22. marts og senest 25. april
Påskeskikke i Danmark
- Påskeæg
- Gækkebrev
- Påskehare
- Påskebryg
- Påskefrokost
- Påskelilje
Se også
- Gregoriansk kalender
- Officielle danske helligdage
Kilder/Henvisninger
- Povl Engelstoft: Hagerups Konversationsleksikon. 1952. Bind 8, side 85-86.
- [http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm Folkekirken.dk]
- [http://www.religion.dk/nyheder/artikel:aid=247246 Religion.dk: Påsken er en vandring]
- [http://www.webhulen.dk/paaske/kristne Webhulen.dk]
Kategori:religion
Kategori:kristendom
ja:復活祭
Adam Gottlob Oehlenschläger
Adam Gottlob Oehlenschläger (14. november 1779- 20. januar 1850) var en dansk guldalder-digter og forfatter af skuespil.
Biografi
Han regnes for Danmarks første store romantiske forfatter. Hans mest berømte værker er Danmarks folkelige nationalsang Der er et yndigt land og digtet Guldhornene. Sidstnævnte stammer fra digtsamlingen Digte 1803, der regnes for at være det værk, der varsler romantikkens indmarch i Danmark.
Men før den kunne skrives, skulle den unge Oehlenschläger introduceres til romantikken. Det skete ved Heinrich Steffens' velbesøgte forelæsninger på Elers Kollegium i 1802.
Oehlenschläger forsøgte sig i årene 1797-1799 som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolelæsning, og fik i 1800 adgangseksamen til Københavns Universitet, hvor han begyndte på jurastudiet.
Det var i de første år, at Oehlenschläger skabte sit navn. Efter Digte 1803, Poetiske Skrifter I-II og Nordiske Digte udnævnes han i 1810 til proffesor i æstetik ved Københavns Universitet. Han skrev indtil sin død kort efter sin 70 års fødselsdag i 1850.
Værker
jurastudiet
I Oehlenschlägers forfatterskab er der to hovedværker: Aladdin, som er en del af dobbeltbindet Poetiske Skrifter I-II, og Digte 1803.
Det bedst kendte digt fra sidstnævnte er Guldhornene. Dette digt om guldhornenes fund og tyveri er skrevet i et versemål, der efterligner de gamle skjaldevers, man kendte fra Island.
Om dette tilblivelsen af dette digt findes også en af de bedst kendte anekdoter i den danske litteraturhistorie: Oehlenschläger og Steffens gik sig en tur en sommerdag. Det endte med at blive en 16 timer lang samtale, som inspirerede Oehlenschläger til at skrive Guldhornene. Da han viste Steffens digtet udbrød han: "Ei, min Bedste! [...] De er jo virkelig en Digter!" (citeret fra A. Oehlenschläger: Erindringer). Digtet viser tydligt den længsel efter tidligere tider, som hele digtsamlingen bærer præg af.
Inspirationen fra Steffens ses også i Aladdin. Historien om den unge gadedreng, der ender som Sultan, er en arketypisk romantisk historie. Emnet er fra 1001-nats eventyr, de arbiske folkeeventyr, og er på samme måde som Digte 1803s forkærlighed for folkeviser, en søgen tilbage til folkesjælen.
I sit stykke bruger Oehlenschläger Aladdin til at illustrere Steffens genitanke. Geniet er person der er født storhed, han er med Steffens ord "det eviges åbenbaring i det endelige". Han er en person der rækker ud over sin tid; og geniets udtrykte billed er Aladdin. I hele stykket dumper lykken ned i hans turban uden, at han skal gøre noget særligt for det. Hans modstander Noureddin, troldmanden, som har studeret og arbejdet sig til sin lykke, kan ikke opnå Aladdins gaver. Han forsøger at stjæle dem, men kæmper forgæves.
Bibliografi
jurastudiet
- Digte (1803)
- Poetiske Skrifter I-II (1805) indeholder bl.a. Aladdin
- Nordiske Digte (1807)
Kilder/Henvisninger
- [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=oehlenschlaeger Kalliope] Oehlenschlägers digte, biografi, bibliografi og yderligere links.
- [http://adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=58&nnoc=adl_pub ADL.dk] Oehlenschläger hos Arkiv for dansk litteratur.
I
Oehlenschläger, Adam Gottlob
Oehlenschläger, Adam Gottlob
Oehlenschläger, Adam Gottlob
Oehlenschläger, Adam Gottlob
Kategori:ReligionReligion og religiøse begreber, herunder
:teologi, hellige bøger, dogmatik, trosliv, opbyggelse, mission, religiøse institutioner og arbejde, kirkehistorie, kirker og sekter, religionsvidenskab mv.
Kategori:DK5 20-29
Kategori:Kultur
Kategori:Samfundsvidenskab
ja:Category:宗教
ko:분류:종교
th:Category:ศาสนา
zh-min-nan:Category:Chong-kàu Category:463Category:460s
ko:분류:463년
yciorys elitarne.info madrid accommodation tekst praca
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Hospitium
Hospitium (Gr. ~vLa, irpo~evLa), hospitality, among the Greeks and Romans, was of a twofold character: private and public.
Private
In Homeric times all strangers without exception, were regarded as being under the protection of Zeus Xenios, the god of strangers arid suppliants. It is doubtful whether, as is commonly assumed, they were considered as ipso facto enemies; they were rather guests. Immediately on his arrival, the stranger was clothed and entertained, and no inquiry was made as to his name
|
River Neath
River Neath (Welsh: Afon Nedd) is a river in south Wales running south west from its source to its confluence with Swansea Bay below Briton Ferry.
Briton Ferry]
It rises in the foothills of the Brecon Beacons with two principal tributaries, the
|
Antenna aperture
As an emitter, antenna aperture is the diameter of the cross-section of an antenna's radiation pattern in the direction of highest gain. This is frequently assumed to be circular and given as a diameter or the degree of the radiation cone.
As a receiver, antenna aperture is the diameter of a circle constructed broadside to incoming radiation where all radiation passing within the circle is absorbed by the antenna. (Note that transmitting and receiving are recipricol, so the aperture is the same in the same direction.)
See "
|
Diane Finley
right
Diane Finley (born October 3, 1958 in Hamilton, Ontario) is a Canadian politician. She is a current member of the Canadian House of Commons, representing the
|
Hippias of Elis
Hippias can also refer to a son of Pisistratus and a tyrant of Athens. See Hippias (son of Pisistratus).
-----
Hippias of Elis, Greek Sophist, was born about the middle of the 5th century BC and was thus a younger contemporary of Protagoras and Socrates.
He was a man of great ve
|
Liebig (crater)
Liebig is a lunar crater that is located to the south-southeast of the Mersenius crater, and west of the Mare Humorum in the southwest part of the Moon. To the southwest of Liebig is the slightly smaller de Gasparis crater.
The rim of Liebig has a low inner wall, with an interior floor that
|
The New Scooby-Doo Movies
The New Scooby-Doo Movies (sometimes called The New Scooby-Doo Comedy Movies) was the second incarnation of the long-running Hanna-Barbera Saturday morning cartoon Scooby-Doo. It premiered on September 9, 1972 and ran for two seasons on CBS as an hour long show. Twenty-four episodes w
|
|
Aperture (antenna)
As an emitter, antenna aperture is the diameter of the cross-section of an antenna's radiation pattern in the direction of highest gain. This is frequently assumed to be circular and given as a diameter or the degree of the radiation cone.
As a receiver, antenna aperture is the diameter of a circle constructed broadside to incoming radiation where all radiation passing within the circle is absorbed by the antenna. (Note that transmitting and receiving are recipricol, so the aperture is the same in the same direction.)
See "
|
|
